Musikskolens program 2015-16

 

Musikskolen i 2015/2016 - Tilmelding via Intra fra 26. juni 2015

Kære elever og forældre
Birkerød Privatskole har sin egen musikskole med deltagelse af mange elever. Undervisningen i Musikskolen udgør en uundværlig og inspirerende del af Birkerød Privatskoles musikliv, og vi ønsker hermed at styrke den musikalske alsidighed og rummelighed til gavn og glæde for musikglade elever, for deres forældre og for skolen som helhed.
Vi håber derfor, at rigtig mange af skolens elever har lyst til at deltage på et af vore musikhold.
 
Her på siderne præsenteres tilbuddenes indhold samt tilmeldingsmuligheden via ForældreIntra.
Tilmelding skal ske senest:
fredag d. 8. august 2015
 
Musiksæsonen starter i løbet af slutningen af august og starten af september - se Forældreintra for yderligere information om, hvornår det det enkelt tilbud har første undervisningsgang - og alle hold modtager 30 undervisningsgange.
Alle elever på Musikskolen har 1 måneds prøvetidTilmeldingen og betaling er herefter bindende for hele sæsonen. Ønsker man at afbryde undervisningen i løbet af prøvetiden, skal dette ske skriftligt via Intranettet til musiklæreren og Musikskoleleder Jacob Petersen senest efter 4 planlagte undervisningsgange.
Musikundervisningen foregår efter skoletid i tidsrummet kl. 13-19. (Sluttidspunktet kan rykkes ved mange tilmeldinger - det tilstræbes, at jo yngre eleven er, desto tidligere tid får vedkommende)
 
Er en elev fraværende ved sygdom, ture el.lign. erstattes undervisningen ikke.
Er en lærer derimod nødt til at melde afbud, erstattes lektionen senere på sæsonen.
Koret er et musiktilbud, som er skemalagt inden for den almindelige undervisning. Det betyder, at der er korundervisning fra skoleårets start til slut. Kortimerne er aflyst, når den almindelige undervisning er omlagt i forbindelse med featureuger og lignende eller - i sjældne tilfælde - hvis begge lærere er fraværende. Der opkræves en beskeden betaling for kordeltagelse og man skal stadig tilmelde sig via Forældreintra.
Tilmeldingen foregår via ForældreIntra – Dialog mellem skole og hjem – Arrangementer
 
Priser:
Kor 50,00 pr. måned i 8 måneder
Sammenspil 275,00 pr. måned i 8 måneder
Violin 495,00 pr. måned i 8 måneder
Trommer 495,00 pr. måned i 8 måneder
Stomp 245,00 pr. måned i 8 måneder
MGP-dans 245,00 pr. måned i 8 måneder
Guitar/bas 495,00 pr. måned i 8 måneder
Klaver 495,00 pr. måned i 8 måneder
Sangundervisning 495,00 pr. måned i 8 måneder
 
Det vil sige, at elevbetalingen opkræves i 8 rater  og at undervisningen fortsætter i foråret 2015, indtil eleverne har modtaget 30 ganges undervisning.
 
Med venlig hilsen 
Jacob C. Petersen